Certificering og akkreditering

IE Business School

Certificering og akkreditering

En akkreditering er et bevis for, at en Business School leverer kvalitet og har internationalt fokus.

Derudover vurderer man også om den enkelte business School har en god balance mellem høj akademisk kvalitet og professionel relevans i forhold til nationalt og internationalt erhvervsliv.

Akkrediteringer har stor betydning for den enkelte business school, da det er med til at fastholde og styrke sin position på markedet og for at kunne tiltrække de rigtige studerende/deltagere, forskere og samarbejdspartnere i en voksende konkurrencepræget branche.

En af de helt eftertragtede akkrediteringer blandt business Schools er ”Triple Crown”. Kun 35 business schools, svarende til 1% i verden har en Triple Crown akkreditering, hvilket er en sammenslutning af 3 af de mest ledende internationale kvalitetssystemer, nemlig AACSB AMBA og EQUIS.,

Om AACSB

Denne akkreditering tildeles af European Foundation of Management Development, som er en gruppe af de mest anerkendte business schools i verden. AASCB har fokus på erhvervslivet og regnskabsmæssige uddannelser på bachelor, master og Ph.D. niveau. Denne institution er verdenskendt, som en af de ældste og mest anerkendte, og har bl.a. fokus på at medlemmerne konstant forbedrer deres ekspertise og uddannelser.

Om EQUIS

EQUIS har ikke kun selve uddannelsen med i deres vurdering, men har også fokus på graden af forskning, e-learning, gennemførelsen af uddannelsen og hvad man gør for fællesskabet. De fokuserer udelukkende på lederuddannelser, typisk fra grundlæggende lederuddannelser op til Ph.D og MBA-uddannelser.

De lægger stor vægt på, at uddannelsen skal have et stærkt link til erhvervslivet og derfor stilles der også store krav til forskningspotentiale. EQUIS vægter et effektivt læringsmiljø, som fremmer deltagernes ledelses- og iværksætterkvalifikationer samt deres følelse af globalt ansvar. Innovation er også et af nøglepunkterne, bl.a. design thinking og pædagogik.

Business schools, som er akkrediteret af EQUIS skal kunne vise en høj grad af internationalisering idet virksomheder rekrutterer medarbejdere fra hele verden og der er en stigende tendens til at mange studerende, vælger at tage deres uddannelse uden for eget hjemland.

Om AMBA

AMBA er en forkortelse af ”Association of MBA’s”. En uafhængig, international organisation primært for MBA uddannelser, hvis primære formål er at sikre høje standarder for MBA-uddannelser overalt i verden.

AMBA’s medlemmer vurderes specielt på, om de har bedste standarder i undervisningen, værdien af indholdet i pensum og elev interaktion. AMBA formål er at fremme innovation, og dermed sikre sig at de internationale business schools gennemfører deres uddannelser på højeste niveau.