Billede taget fra nikolajbonde.dk/naa-dine-maal-smart-modellen/
SMART-modellen er en metode til at skabe brugbare og realistiske målsætninger.
Modellen bruges i alle former for projektledelse, da den er bred nok til at favne mange forskellige arbejdsopgaver og projekter. Den kan bruges, når du vil vækste din virksomhed, komme igennem med en kulturforandring i din virksomhed eller noget helt tredje.
Med SMART-modellen er du sikker på, at du ikke spilder tid på projekter, der ikke fører til vækst, succes eller får dig nærmere dit mål. Konkrete og brugbare succeskriterier er essentielt, når du først indleder dit entreprenørskab.
Hvad er SMART?
SMART-modellen blev introduceret af George T. Doran i artiklen, There’s a S.M.A.R.T. way to write management’s goals and objectives. Den blev først publiceret i Management Review i 1981.
Det primære formål med SMART er at skabe kriterier for succes, der er nemme at forstå. Med SMART-mål undgår du også vævende eller abstrakte målsætninger, der er svære at se om, de er blevet indfriet eller ej.
SMART er et akronym. I dag står de for:
- Specific – hvad er det specifikke formål?
- Measurable – hvordan måler du resultatet?
- Achievable – kan det opnås for din virksomhed?
- Relevant – er det relevant for organisationen?
- Time-bound – er der en klar deadline for målet?
Igennem årene har forskellige praktikere brugte mindre variationer på de enkelte ord. Det har ofte været for at signalere en anden organisationskultur eller for bedre at afspejle virksomhedens overordnede mission. Akronymet har dog hængt ved.
Du kan vælge at bruge de variationer, der passer bedst på din virksomhed. Men når du sætter dine SMART-mål, er det vigtigt at være konsekvent. Så hvis T’et står for “Time-bound” ved en arbejdsopgave, skal det helst også være tilfældet i det næste. Ellers kan det skabe unødig forvirring for de ansvarlige, der skal lede projektet.
SMART-modellen: Specific
SMART-mål er specifikke.
Det betyder, at når du skal kunne afgrænse dit mål.
Hvis du gerne vil tjene penge på at sælge på en bestemt slags skruetrækker, skal du derfor først bestemme dig for:
- Hvilken type skruetrækker er det?
- Hvilket mærke er det?
- Er målet at sælge flere skruetrækkere?
- Eller er det bedre at hæve prisen på den enkelte skruetrækker?
- Eller skal vi gå efter B2B-kunder, som ofte har brug for større mængder?
Jo mere konkret dit mål bliver, jo nemmere bliver det også at vurdere, hvorvidt et tiltag eller en idé tjener det formål.
SMART-modellen: Measurable
SMART-mål skal være målbare.
At et mål skal være “målbart” kan virke indlysende. Men mange virksomheder kæmper i deres hverdag med ukonkrete og vage koncepter, som skal realiseres.
Hvis du nu sælger udsmykning og påklædning til mænd, og du gerne vil vækste din virksomhed ved at sælge flere armbånd til mænd, skal du dernæst tage stilling til:
- Hvor mange armbånd, skal du have
solgt for at nå dit mål?
- Handler det om antal, indtægt eller flere kunder fra en bestemt målgruppe?
- Hvordan måler du den vækst?
- Kan du trække data fra din egen hjemmeside eller skal du i stedet måle det ud fra informationer fra din forhandler?
M’et i SMART bliver også til tider udskiftet med “motivating.” Det bliver blandt andet brugt i virksomheder, hvor indtjeningen kommer gennem reklamer og sponsorater. Her er det mere vigtigt at bibeholde ens besøgendes interesse og motivation til at engagere sig selv.
SMART-modellen: Achievable
SMART-mål skal være opnåelige.
Det går ikke at have en aspiration om at sælge flere millioner af ens produkter, hvis man har en for lille målgruppe eller behovet for produktet endnu ikke er blevet udbredt og tydeliggjort for dem.
A’et i SMART handler derfor om at gøre status på den nuværende situation, og sætte en realistisk målsætning for hvad, der kan opnås.
SMART-modellen: Relevant
SMART-mål skal være relevante.
Det vil sige, at målsætningen skal have en tydelig relevans for de ansatte. Hvis det er svært for dem at begribe, hvordan et mål er vigtigt for virksomheden, er det også svært at skabe motivation og drive mod at opnå det.
Det er også vigtigt at målet ikke skaber konflikter eller stridigheder mellem forskellige parter i projektet.
SMART-modellen: Time-bound
SMART-mål skal, slutteligt, have en deadline.
Det skal være tydeligt for de involverede, hvornår arbejdet forventes at være færdigt og målet skal være realiseret. Det behøver ikke være en stram deadline, men det skal være tydeligt for de ansatte og den ansvarlige, hvornår projektet skal have opnået sin målsætning.
Det er ofte også en god idé at indsætte delmål med deadlines i projektet. På den måde er det muligt løbende at holde styr på, hvorvidt målsætningen kan indfries eller ej.