Entreprenørskab

Entreprenørskab – på dansk også benævnt iværksætteri kan defineres som en proces med at designe og igangsætte en ny virksomhed. Typisk starter iværksættere og entreprenører i det små baseret på en forretningsidé.

Innovation og risikovillighed kendertegner iværksætteri/entreprenørskab og er en væsentlig del i et stadigt skiftende og stadig mere konkurrencepræget globalt marked.

De starter ofte for meget små midler og ingen løn i en lang periode. De udvikler typisk nye produkter eller ydelser, som dækker et andet behov end det der findes på markedet i forvejen.

Entreprenørskab kan være økonomisk risikofyldt, fordi der ikke er nogen garanti for, at virksomheden vil få kundernes opmærksomhed, og iværksætteren kan ende med at tabe penge i de første par år.

Derfor er det ofte bestemte typer, passionerede og iderige personer med en vision om at gøre en forskel, som vi ser som iværksættere. Det er ikke altid drømmen om profit, der driver dem, men mere ønske om at gøre en forskel og skabe noget, som ingen andre har tænkt på før.

Innovation er kernen i iværksætteri, evnen til at opdage og analysere et behov og arbejde på at finde en løsning, som kunden ønsker at betale for. Det kræver at man finder de emotionelle behov hos kunden, altså den dybere baggrund for at kunden vælger at skifte produkt eller ydelse eller simpelthen tager en nyt koncept til sig.

Hvorfor skal etablerede organisationer arbejde med iværksætteri?

Entreprenørskab er afgørende for store virksomheders udvikling. Det er med til at styrke deres konkurrenceevne og strategisk fornyelse af det eksisterende forretningsområde.

Disse virksomheder er ofte bundet af mange års succes og indtjening, og er derfor ikke så risikovillige til at ændre den gode sunde forretning og prøve nye ting. De kan have et brand, som de værner om. En dårlig oplevelse eller mislykkes tiltag kan ødelægge mange års opbygget brand.

En virksomheds kultur kan også være en barriere for udvikling af virksomheden. Der kan være ejere eller ledere, som har været i virksomheden i mange år, der holder fast i rutiner for at bevare det etablerede marked. Og en virksomhedskultur kan være svær at ændre, og kræver at man arbejder med alle led i organisationen.

Hvilken status har iværksætteri og innovation i Danmark?

Danske politikere er i dag overvejende grad enige om, at iværksætteri og innovation er vigtigt for Danmarks fremtid. Danmark er et lille land med en åben økonomi. Derfor har vi brug for et højt uddannelsesniveau og evnen til at være innovative, hvis vi vil klare os i konkurrencen med andre lande.

Nye virksomheder har det desuden med at skabe flere jobs, end de nedlægger, mens det forholder sig omvendt med de store, gamle virksomheder.

Professor Daniel Hjorth fra CBS udtaler at interessen for iværksætteri blandt studerende er særligt stærk i Danmark sammenlignet med andre lande i disse år. Ifølge ham er en af forklaringerne, at de unge i dag spejler sig i andre iværksætteres store succeser, og at de ikke i så høj grad som tidligere generationer ligger under for janteloven.

Hvilke lande er kendt for en stærk iværksætterkultur og høj grad af innovation?

USA er et af de lande i verden, der er bedst kendt for sin evne til at skabe nye, innovative virksomheder. Særligt inden for teknologibranchen, hvor det kreative miljø i Silicon Valley er kendt for at have dannet fundamentet for virksomheder som Apple, Google og eBay.

Amerikanerne har en meget stærk iværksætterkultur og har desuden masser af investorer, der er villige til at støtte nye virksomheder med penge, viden og netværk.

New Zealand har gennem en målrettet iværksætterpolitik formået at blive et af de mest attraktive lande for iværksætteri. For eksempel har landet haft stor succes med at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft ved blandt at give ophold i landet til alle iværksættere, der kan påvise, at deres virksomhed gavner New Zealands økonomi.

Finland har en af de stærkeste iværksætterkulturer i Europa. Iværksætteri har høj status i befolkningen, og i OECD’s målinger ligger landets iværksætterkultur på højde med USAs. Men også Danmark er i dag anerkendt som et af verdens bedste lande for iværksætteri. I Verdensbankens rapport ”Doing Business 2015” ligger Danmark på en fjerdeplads på listen over verdens bedste lande for iværksætteri.

Venture – risikovillighed

En virksomheds entreprenørånd betragtes som et middel til organisatorisk fornyelse.

Ud over fokus på innovation, er risikovillighed også benævnt venture et vigtigt at nævne.

Mens innovation skaber udvikling fra produkt og proces til teknologi og administration er venturing – evnen til at være risikovillig, også et vigtigt element for at kunne skabe udvikling.

Det er de færreste geniale idéer, som er blevet en succes, der ikke har været med en vis risikofyldt indsats – både økonomisk men også brandmæssigt.

Eksempler på risici i større organisationer kan være: Omdefinering af forretningskonceptet, reorganisering, og indførelsen af ​​systemiske ændringer for innovation.

Begrebet joint venture er også blevet mere udbredt, hvor flere organisationer indgår en risiko sammen. Dermed at der flere interessenter, der ønsker succes og har en motivation til at lykkes.

Design Thinking og entreprenørskab

Hvad har design Thinking og entreprenørskab med hinanden at gøre?

Design Thinking kan bl.a. defineres ved, at man skal tænke som en designer, nemlig på slutresultatet man ønsker og ikke på barriere, begrænsninger og kutymer.

Entreprenører har ofte en idé eller ønske om at udvikle et bestemt produkt eller ydelse, og er fast besluttet på og ofte også evnen og stædighed til at lykkes med det.

Derfor er iværksættere en trussel for veletablerede virksomheder, der typisk tænker traditionelt og i drift, hvor entreprenørens mindset og interesse og kompetencer ligger et andet sted.

Entreprenør typen er også kendt for ikke at blive siddende fast i samme projekt eller virksomhed al for længe. Deres drivkraft motiveres af nye spændende projekter og lysten til at skabe noget nyt. Selve driften af projektet er ikke entreprenørens stærke side, og medmindre de kan bidrage til yderligere udvikling, så finder de typisk andre projekter at kaste sig over.

Hvordan kan virksomhederne bruge entreprenører?

Som artiklen lægger op til, bør virksomheder i dag måske tiltrække entreprenørtyper som et led i deres innovationskultur/strategi. Være afklaret med, at de ikke vil være en del af virksomheden i mange år, men bruge deres evner og idéer i en kortere årrække.

Virksomhederne mener måske at det er det de allerede gør, men når man kigger på profilerne bag virksomhedernes forretningsudviklere, så er kendetegnet ikke en entreprenør type men nærmere en projektleder type. Og disse 2 typer må ikke sammenlignes men skal dog kunne arbejde sammen.

Giv entreprenøren frie rammer i virksomheden og vær opmærksom på ikke at sætte dem i bås med organisationens øvrige normer og personale. For at entreprenør typen blomstrer skal de ikke være omgivet af regler og kutymer, men have friheden til at skabe utraditionelle løsninger.

Business Angels

Entreprenører der vælger at starte op selv, er ofte økonomisk begrænset i at vækste, når de når en vis størrelse. Her kommer Business Angels ind i billedet. Danske Business Angels investerer i omegnen af 2-3 milliarder kr. årligt i vækstvirksomheder.

Private investorer, der udover at tilføre kapital også går aktivt ind i virksomheden, bliver ofte betegnet som Business Angels. Det er typisk velhavende personer, der tidligere selv har ejet en virksomhed og nu ønsker at udnytte deres viden og kapital for at starte og udvikle nye virksomheder.

Der findes omkring 1.000 Business Angels i Danmark. Nogle investerer på egen hånd, mens en del er organiseret i Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA).

Business Angels foretrækker for tiden virksomheder, som inden for en kort tidshorisont er tæt på et positivt cash flow.

Følgende karakteristika finder man typisk i virksomheder, der er interessante for business Angels:

• Der er stort potentiale for vækst og afkast
• At det er en branche, som investoren har erfaring fra eller interesserer sig for
• Virksomheden har typisk brug for ½ – 10 mio. i kapital.

Af kendte danske business Angels kan vi bl.a. nævne Jesper Buch – stifteren af Just-Eat, Moonis Kamil stifter af I-posen og Onfone, Tommy Andersen stifter af Libratone, Stig Hølledig solgte sin virksomhed Corebit for 335 mio. og kåret i 2012 som årets iværksætter